Ny organisering af fjernvarmen i Viborg

5. februar 2020


Vi arbejder ihærdigt på, at Viborg Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme i løbet af 2020 samles i én organisation.
Som led i sammenlægningen arbejdes der på at etablere et nyt forbrugerejet andelsselskab Viborg Varme a.m.b.a.

På Varmens Dag 2. februar redegjorde formanden for Viborg Fjernvarme, Kristian Brøns Nielsen, overfor de omkring 200 fremmødte forbrugere for modellen for sammenlægningen, herunder hovedpunkterne i det foreløbige forslag til vedtægter for det nye Viborg Varme A.m.b.a.

Vi opfordrede deltagerne til at komme med gode forslag og input senest 28. februar 2020, og vi vil gerne opfordre alle øvrige forbrugere til at gøre det samme. Herefter vil Viborg Fjernvarmes bestyrelse udarbejde et endeligt forslag til vedtægter til behandling på Viborg Fjernvarmes ordinære generalforsamling 23. april 2020.

Send dit forslag eller din idé til postmester@viborg-fjernvarme.dk.

Som orienteret er vedtægterne udarbejdet med grundlag i Dansk Fjernvarmes standardvedtægt, som vedlægges med tilhørende vejledning nedenfor.


Følg med i processen på denne side, hvor vi løbende opdaterer med seneste nyt, og du vil også her få adgang til alle relevante dokumenter.