Viborg Fjernvarme foretager løbende renovering af ledningsnettet for at sikre størst mulig driftssikkerhed og undgå utilsigtede afbrydelser p.g.a brud.
Udskiftningen foregår i sommerhalvåret, så det er til mindst gene for forbrugerne.
Inden udskiftningen vil der altid blive udsendt folder til de berørte forbrugere med orientering om tidspunkt for opgravning og lukning for varmen.
Som led i renoveringen skal der graves i fortov og gader foran Deres ejendom. Det kan desværre nok ikke undgåes, at gravearbejdet vil kunne genere Dem, men vi vil bestræbe os på at renoveringen sker så hensynsfuldt som muligt og afsluttes hurtigt , så varmeforsyningen kan genoptages og trafikken igen kan blive normal.
Vi beder Dem have forståelse for, at der i den periode, hvor der graves vil kunne opstå situationer, hvor det ikke er muligt at parkere Deres bil på grunden. Der vil også ved materialelevering kunne forekomme ventetid for passage af vejen.
Det vil ligeledes ikke kunne undgåes, at der vil forekomme lidt støj i forbindelse med brug af maskinerne.
Fjernvarmearbejdet vil omfatte:
- Opmærkning af ledningers forløb - Skæring af riller i asfalt og optagning af fliser - Opgravning af render til ledninger samt optagning af gamle rør - Udlægning og komprimering af 10 cm bundafretningslag - Udlægning og svejsning af rør - Montage af stikledninger - Svejsekontrol - Trykprøvning - Mufning(isolering af rørsamlinger) - Tilfyldning og komprimering - Asfaltering og retablering af fliser m.v.
Vi arbejder på højtryk for at blive færdige, så selv om De ikke føler arbejdet skrider særligt hurtigt frem, gør vi alt for at varmen kan genoptages og trafikken igen kan blive normal.
Skulle der mod forventning opstå problemer er De velkommen til at henvende Dem til Viborg Fjernvarme på tlf. 87 27 58 00