DRIFTSSTATUS: Ingen driftsforstyrrelser

Vi roder på Gl. Aarhusvej

15. august 2017

Viborg Fjernvarme renoverer i ugerne 36 til 43 forsyningsledningen på Gl. Aarhusvej. Renoveringen sker fra Lyngvej og ud af Gl. Aarhusvej.

 

Til sidst etablerer vi en ny forsyningsledning til den nye udstykning på Arnbjerg.

Renoveringen berører de forbrugere, som er forsynet via fjernvarmeledningen på Gl. Århusvej.

I uge 36 til 38 vil arbejdet berøre de fleste forbrugere. Her udskifter vi fjernvarmeledningen på Gl. Århusvej fra Lyngvej til Søndersøvej, som forsyner Mosevænget og Bjergsnæs Mose. Herefter vil arbejdet kun berøre forbrugerne på Gl. Århusvej.

Vi bestræber os på, at afbrydelserne bliver så korte som mulige. Vi vil sammensvejse så mange længder fjernvarmeledning som muligt oppe på vejen, før vi afbryder og udskifter de gamle fjernvarmeledninger i jorden.

 

Lukket for varme og varmt vand

I ugerne 37, 38 og 39 vil varme og varmt vand være afbrudt fra mandag morgen klokken 7.30 til tirsdag aften klokken 17.00.

Se de nøjagtige datoer her:

  • Mandag 11/9-17 kl. 7.30 til tirsdag 12/9-17 kl. 17.00
  • Mandag 18/9-17 kl. 7.30 til tirsdag 19/9-17 kl. 17.00
  • Mandag 25/9-17 kl. 7.30 til tirsdag 26/9-17 kl. 17.00

Der vil dermed være mulighed for at tage bad tidligt mandag morgen og efter arbejdstid tirsdag aften.

Arbejde hos nogle forbrugere

Mens vi svejser de nye fjernvarmeledninger sammen, vil de forbrugere, som bor på den pågældende strækning, være uden varme og varmt vand i en hel uge.

Det er også nødvendigt, at Viborg Fjernvarme skal ind til en del af forbrugerne på Gl. Aarhusvej.

Alle berørte forbrugere har fået brev om renoveringen og oplysninger om, hvad det betyder for dem.