Alt stiger - bare ikke fjernvarmen
1. maj 2017
En opgørelse over prisudviklingen på fjernvarme fra 1980 til 2017 viser, at det bliver billigere og billigere at være fjernvarmekunde i Viborg Fjernvarme.
I 1980 kostede det 10.000 kr. at opvarme et parcelhus på 130 m2 met et årligt forbrug 18.100 kWh. I 2017 er prisen for tilsvarende forbrug 13.000 kr.
Skulle prisen på fjernvarme have fulgt den generelle prisudvikling i Danmark siden 1980 så ville fjernvarmen i 2017 koste op imod 28.000 kr.
Viborg Fjernvarme har konstant fokus på at optimere driften og lade besparelserne komme forbrugerne til gode. Statistikken viser, at det lykkes ganske godt.
